Sprøjtestøbning
Sprøjtestøbning er den mest udbredte metode til fremstilling af plastemner. Ved processen sprøjtes en smeltet plastmasse ind i et hulrum, som dannes af to formhalvparter. Efter afkøling indtager emnet sin endelige form.
Værktøjerne fremstilles i hærdet stål og er relativt kostbare. Sprøjtestøbning egner sig derfor bedst til serieproducerede emner, idet metoden er kendetegnet ved korte fremstillingstider og fordelagtige emnepriser.
De færdige emners kvalitet afhænger af materialevalg, emne- og formkonstruktion. Metoden giver stor designfrihed, og emnerne kan fremstilles med meget små tolerancer. Emnerne kan ved rigtigt design undgå efterbearbejdning, ligesom der f.eks. kan indstøbes befæstigelseselementer og andre komponenter, som giver det færdige produkt mere komplette egenskaber og dermed større funktionalitet.
DKI Plast råder over en betydelig kapacitet af moderne fuldautomatiske, robotbetjente sprøjtestøbemaskiner med et lukketryk mellem 75 og 1600 tons og en emnevægt mellem 1 og 8000 gram. DKI sprøjtestøber i alle kendte termoplastiske materialer, herunder også kompositmaterialer.
Ansvarlig for sprøjtestøbning:Tryk her




